En passkey er din nye måde at logge ind på i stedet for at vente på en sms-kode. Du skal kun sætte det op én gang. Du får ét skridt ad gangen herunder, og siden husker, hvor du er nået til – så du roligt kan lægge telefonen fra dig undervejs.
Hvorfor lige nu? Microsoft lukker ned for login med sms-koder. Fra 1. februar 2027 virker sms ikke længere, og derfor er det en god idé at få det på plads i god tid – i stedet for den dag, du står og skal bruge din mail i en fart.
Hvad er en passkey?
Tænk på det som at låse din telefon op. I stedet for at skrive en kode, bekræfter du bare, at det er dig – med dit fingeraftryk, dit ansigt eller den kode, du plejer at bruge til telefonen eller computeren. Det er hurtigere end en sms-kode, og ingen kan misbruge den, selvom de kender din adgangskode.
Vælg din enhed
Vejledningen ser lidt forskellig ud alt efter, hvad du bruger. Tryk på din:
Følg vejledningen
Du får ét skridt ad gangen. Gør det, der står – og tryk så “Næste”.
Sådan logger du ind fremover
1Du skriver din arbejds-mailadresse, præcis som du plejer.
2I stedet for at bede om en sms-kode, spørger skærmen efter din telefon eller computer.
3Du bekræfter med fingeraftryk, ansigt eller din kode – og du er inde. Ingen kode at taste.
Spørgsmål, vi tit får
Er det sikkert?
Ja – det er faktisk mere sikkert end sms-koder. En passkey kan ikke opsnappes eller lokkes ud af dig af svindlere, for den forlader aldrig din telefon eller computer.
Skal jeg slette sms som login-metode?
Nej, det skal du ikke gøre selv. Behold den gerne indtil videre som ekstra sikkerhed – vi tager os af resten.
Hvad gør jeg, hvis jeg går i stå undervejs?
Så ringer du til os på 31 10 19 99. Det er helt normalt at have et spørgsmål undervejs, og vi guider dig igennem resten – også selvom du er nået halvvejs og har klikket forkert.
Hvad hvis jeg får en ny telefon?
Så opretter du en ny passkey på den nye telefon på præcis samme måde som her. Ring endelig til os, hvis du vil have hjælp til det, når dagen kommer.
Koster det noget?
Nej. Det er en funktion, der allerede er med i jeres Microsoft 365-abonnement.
Er du gået i stå?
Så lad være med at sidde og bøvle med det. Ring til os, så tager vi den sammen – vi er vant til det, og der findes ikke dumme spørgsmål.